NATURE BY PONT NEUF

 

I en tid, hvor bæredygtighed, miljøansvarlighed og at tage god hånd om vores natur, er store emner, er vi glade for at kunne fortælle dig at vi også er med i kampen.

Det er med stolthed, at vi kan præsentere vores nye bæredygtige kollektion;
NATURE BY PONT NEUF, som et supplement til vores eksisterende kollektion. Denne første kollektion består af 15 styles, som er produceret af Lenzings EcoVero viskose fibre.

Alle styles fra NATURE BY PONT NEUF kollektionen har et ekstra hængemærke fra Lenzing, for at forsikre dig og dine kunder om, at produktet er produceret af EcoVero. Derudover har vi specialfremstillet et gråt og sort nakkelabel, samt hængemærke af FSC® certificeret træ, som adskiller sig fra den øvrige kollektion.

 

Men hvad er EcoVero, tænker du måske?

De fantastiske og bæredygtige LENZING™ ECOVERO™ viskose fibre, er produceret af træ og papirmasse,  udvundet fra ansvarligt dyrkede skove og plantager, som er certificerede til at være bæredygtige. Alt træmasse er FSC® og PEFC™ certificeret og EcoVero viskosefibrene er tildelt det fornemme EU Ecolabel. Fremstillingen af EcoVero fibre genererer op til 50% mindre CO2 udledning og vand forbrug sammenlignet med fremstillingen af generisk viskose. Ved at have anvendt disse fibre, kan du være sikker på at artiklerne fra NATURE BY PONT NEUF kollektionen er miljøansvarlige og har haft en lav miljømæssig påvirkning i sin fremstillings-proces.

LENZING™ ECOVERO™ key facts:

 

Vi ved godt at al denne tekniske information er tungt læsestof, men kort sagt:
LENZING™ ECOVERO™ viskose fibre er skræddersyede til en bæredygtig livsstil, som bidrager til en renere verden.

Hvis du har spørgsmål eller brug for mere information, så kontakt os på email mah@pardon.eu